..ja - det er maaske ikke den bedste reklame for mit fantastiske engelskkursus, men det er ogsaa svaert at laere dem alt paa en maaned...host host!
Som overskriften maaske hentyder - saa holdt mine dejlige elever en fabelagtigt afsked for mig paa min sidste dag. De havde allesammen taget peruansk mad med til en lille buffet - og saagar givet mig en fin gave (en peruansk taske jeg aldrig kommer til at bruge, men vaerdsaetter utrolig hoejt!) og skrevet et kort! Og naar nogle skriver:
"Thank you
for this weeks with you
and I wait that you remember us always"
Vanessa
"Anne
Thank you for to be ours teacher
If you need any thing my email is xxxxx
1.000 kisses for you of Lilian"
"You are very nice
I want that you happy for always and you remember us"
Enith
..osv. osv. - saa bliver man jo helt bloed om hjertet, og faar lyst til at tage sin store, roede rette-pen frem!
Ja, jeg blev virkelig roert - det er en god fornemmelse, at jeg har gjort noget de har sat pris paa. Helt fantastisk naar en elev fortaeller mig, at hun havde hoert om tidligere trommeslager fra The Beatles, Pete Best, i fjernsynet og taenkt "Aah - ham ved jeg hvem er, sejt!". Eller en anden elev der gerne ville laane den bog vi havde laest et uddrag fra - fordi han synes den var saa spaendende! Fedt. Fedt. Fedt. Volontoerarbejde - don't knock it till you've tried it!
Saa selvom de STADIG ikke kan stave mit navn med et n, aldrig kom til tiden, ikke gav mig saerlig konstruktiv kritik og ikke laeste lektier - saa kom jeg sgu til at holde af dem.
Det her bliver altsaa mit sidste blog-indlaeg fra Lima. For nu gaar turen videre til junglen efter et smut til Ecuador. Junglen - mmmmm; insekter, mudder, regn, 40 graders varme og insekter...skoent!
Hold jer muntre, mine trofaste laesere, jeg kommer snart tilbage :)
Ane
Ps. Jeg skrev mit navn paa tavlen de tre foerste dage med store, fede bogstaver! Hvor svaert kan det vaere at huske to vokaler og en konsonant? I don't get it! Fra nu af hedder jeg Anna...
fredag den 21. november 2008
torsdag den 23. oktober 2008
Miss? Miss? Miiiiiisss???
..Undskyld var det mig I snakkede til? Vil I vaere venlige at stoppe med at kalde mig miss! Jeg er en umoden teenager i udtraadte gummisko og hestehale..Kald mig Lulu, Babitta, Melvina - bare ikke miss!
Min klasse er nu herlig! Om de kalder mig miss Ane eller ej.. Godt nok kan de ikke komme til tiden, og ofte er der en mobil der ringer, men de undskylder altid meget hoefligt og ser beklemte ud - saa jeg kan ikke andet end holde af dem! Jeg har nu undervist i engelsk i to uger med et intermedio 2 hold...dvs. ca. 7. klasses niveau! Nogle gange kan jeg godt komme i problemer naar jeg skal forklare noget paa engelsk, fordi jeg ikke kan sige det paa spansk, men bare det gaar langsomt nok, er de for det meste med... Og hvis jeg siger "You look like this" og tegner et kaempe spoergsmaalstegn paa tavlen, griner de bare og hvisker lidt paa spansk, og siger saa igen at de godt forstaar!! Saa sker der tit det, lidt senere, at en udbryder et hoejt "aaaaah" nikker ivrigt med hovedet, og gentager for de andre paa spansk - indtil de allesammen i kor siger "aaaah" - og jeg saa er glad, fordi vi kan kommer videre i teksten! Det er nu meget skaegt det med at undervise, og det er tydeligt at maerke, at de er vant til at faa svarene serveret, og ikke taenke saa abstrakt som vi goer i det danske skolesystem. I den her uge har vi haft musik/the beatles som tema, og i onsdags skulle vi analysere og fortolke lidt paa nogle af deres sange... Jeg havde bl.a. valgt Eleanor Rigby fordi det er en god historie - og da jeg saa svarede dem med et spoergsmaal, blev de helt forvirrede!
Sofia(laeser):"wearing a face that she keeps in a jar by the door, who is it for?"
Sofia(kigger undrende paa mig):"Hvad skal det betyde?"
Mig:"Ja hvad skal det betyde?"
Mig:"Det er en metafor! Hvad tror I det betyder?"
...Intet svar!
Det tog mig lidt tid at faa dem til at forstaa, at jeg ikke havde en facitliste, og at de altsaa gerne selv maatte komme med en anskuelse! (Mine anskuelser var selvfoelgelig de rigtige, men derfor kunne de jo godt proeve! Vi ved jo alle, at laereren altid har ret)..tror nu de blev ret tilfredse efterhaanden som de fik en dybere mening ud af sangen, og laeste lidt mellem linierne! Haaber jeg da!
De er meget soede, og siger kun gode ting til evaluering! Selvom jeg kraftigt understreger, at jeg laerer mest af at hoere de daarlige...
Mig: "SIG nu hvis det er kedeligt, uudfordrende, roevsygt..anything"
Dem: "Fnis, fnis, fnis..nej, nej, nej miss!"
Saa det kan jo kun betyde, at min undervisning er helt perfekt! Maaske skulle jeg skrive en manual til alle laererseminarier i Danmark...Tror helt sikkert gerne de vil have nogle raad fra en 19-aarig volontoer i Peru, der har to ugers erfaring med at undervise!! Man skal vel dele ud af sin ekspertise?
Well - det var alt for denne gang! Det er bade-dag i dag, saa nu skal jeg snart ud under det kolde helvede de kalder en bruser. Skoent!
Ciao, ciao chicos <3
Min klasse er nu herlig! Om de kalder mig miss Ane eller ej.. Godt nok kan de ikke komme til tiden, og ofte er der en mobil der ringer, men de undskylder altid meget hoefligt og ser beklemte ud - saa jeg kan ikke andet end holde af dem! Jeg har nu undervist i engelsk i to uger med et intermedio 2 hold...dvs. ca. 7. klasses niveau! Nogle gange kan jeg godt komme i problemer naar jeg skal forklare noget paa engelsk, fordi jeg ikke kan sige det paa spansk, men bare det gaar langsomt nok, er de for det meste med... Og hvis jeg siger "You look like this" og tegner et kaempe spoergsmaalstegn paa tavlen, griner de bare og hvisker lidt paa spansk, og siger saa igen at de godt forstaar!! Saa sker der tit det, lidt senere, at en udbryder et hoejt "aaaaah" nikker ivrigt med hovedet, og gentager for de andre paa spansk - indtil de allesammen i kor siger "aaaah" - og jeg saa er glad, fordi vi kan kommer videre i teksten! Det er nu meget skaegt det med at undervise, og det er tydeligt at maerke, at de er vant til at faa svarene serveret, og ikke taenke saa abstrakt som vi goer i det danske skolesystem. I den her uge har vi haft musik/the beatles som tema, og i onsdags skulle vi analysere og fortolke lidt paa nogle af deres sange... Jeg havde bl.a. valgt Eleanor Rigby fordi det er en god historie - og da jeg saa svarede dem med et spoergsmaal, blev de helt forvirrede!
Sofia(laeser):"wearing a face that she keeps in a jar by the door, who is it for?"
Sofia(kigger undrende paa mig):"Hvad skal det betyde?"
Mig:"Ja hvad skal det betyde?"
Mig:"Det er en metafor! Hvad tror I det betyder?"
...Intet svar!
Det tog mig lidt tid at faa dem til at forstaa, at jeg ikke havde en facitliste, og at de altsaa gerne selv maatte komme med en anskuelse! (Mine anskuelser var selvfoelgelig de rigtige, men derfor kunne de jo godt proeve! Vi ved jo alle, at laereren altid har ret)..tror nu de blev ret tilfredse efterhaanden som de fik en dybere mening ud af sangen, og laeste lidt mellem linierne! Haaber jeg da!
De er meget soede, og siger kun gode ting til evaluering! Selvom jeg kraftigt understreger, at jeg laerer mest af at hoere de daarlige...
Mig: "SIG nu hvis det er kedeligt, uudfordrende, roevsygt..anything"
Dem: "Fnis, fnis, fnis..nej, nej, nej miss!"
Saa det kan jo kun betyde, at min undervisning er helt perfekt! Maaske skulle jeg skrive en manual til alle laererseminarier i Danmark...Tror helt sikkert gerne de vil have nogle raad fra en 19-aarig volontoer i Peru, der har to ugers erfaring med at undervise!! Man skal vel dele ud af sin ekspertise?
Well - det var alt for denne gang! Det er bade-dag i dag, saa nu skal jeg snart ud under det kolde helvede de kalder en bruser. Skoent!
Ciao, ciao chicos <3
torsdag den 9. oktober 2008
Churros, Churin og Donna Rosina
Kaere laesere
Jeg vil lige fortaelle jer om en ny opdagelse jeg har gjort mig i samarbejde med Maria - nemlig; Churros! En doughnut-agtig dej der bliver friturestegt og serveres enten med karamel i, eller med sukker paa... Saelges paa gadehjoerner og er aldeles vanedannende. Vi har gjort drengene opmaerksomme paa denne delikate snack, og nu er vi alle fire ret glade for vores faste churro-mand der staar tyve meter fra drengenes hus. Han ved hvad vi skal have, og han er altid kun 5 min. vaek. Perfekt! Det er ikke sjaeldent Maria og mig faar sagt "Aah, jeg kunne godt spise 4 milliarder churros" naar vi kommer hjem fra skole, og da de smaa kun koster 50 centimos for fem stks, er det meget svaert at modstaa fristelsen...Saa hermed en opfordring til at lade sig friste hvis man nogensinde skulle krydse en churro-mands vej!
Ellers har vi vaeret paa en lille weekend tur nordoest for Lima! Seks timer i bus til en lille by ved navn Churin - der er kendt for sin smukke natur og helende kilder. Busturen var en oplevelse i sig selv..For det foerste bliver al billetsalg ordnet haandskrevet - hvilket, forestiller jeg mig i hvert fald, skyldte heftig diskution om pladser begge veje. Lidt irriterende at faa draeberblikket af en sur mama med 80'er hestehale, naar man sidder paa den plads der hoejt og tydeligt staar paa billetten, og saeddet desuden er saa smaat, at man knap nok kan bevaege arme eller ben! For det andet gaar de ikke saa meget op i at lave veje i Peru - tilsyneladende. Saadan et dejligt oerken slash bjerglandskab skal det ikke saenke farten, paa trods af sten og diverse smaabakker. Saa jeg vaagnede omkring kl. 01.00 om natten og taenkte "Hvem har sat firkantede hjul paa bussen?", "Han skal da fyres!!", hvorefter jeg ikke kunne lukke et oeje pga. den hoppende bus der fortsat koerte gennem landskabet, som var det det gale hus i Tivoli. Faktisk kan man helt opgive nogen form for tidsfordriv - som fx at drikke vand...For bussen har ca. samme effekt som hvis en fuldvoksen mand tog dig i begge arme, og ruskede og rystede dig som en slatten klud. Saa forsoeget paa at slukke toersten bliver naermere til et flashback til barndommen, hvor handlingen at foere en flaske til sin mund var en udfordring af den svaereste grad.
Synes godt Peru kunne investere lidt i deres veje - vi er nogle stykker der gerne vil undgaa at faa hjernerystelse, og haelde vand ud over os selv, naar vi skal koere i bus i seks timer!
Udover busturen var den en fabelagtig weekend. Solen skinnede, vi drak Inca-oel, badede i helende kilder, spiste morgenmad hos en dame der fik 20 minus 2 til at give 17 og besoegte en karaoke-bar der ikke havde noget karaoke-anlaeg!
Nu kan jeg kun glaede mig til at vejret her ogsaa indeholder sol - saa vores vasketoej ikke tager 3 dage om at toerre! Ellers kan jeg lige naevne vores husmus, som jeg har doebt "Donna Rosina Di Gampocorta". Hun fes ind paa vores vaerelse en morgen, men er nu er hun flyttet ud under koekkenvasken - der er ogsaa en bedre buffet, saa det forstaar jeg godt!
Det var alt for denne gang. Er begyndt paa min undervisning i dag, men det maa I hoerer om lidt senere...Haaber alt er vel i Danmark - og at I ikke syner helt hen i vinterdepression allesammen!
Karma og kindkys
Ane
Post scriptum: Hvis I nogensinde koerer i bus om natten, og I har stillehavet brusende til hoejre for jer, og Limas gadelys som et gult spindelvaev til venstre - saa proev at skru op for nummer tre paa John Mayers album "Continuum". Fantastik, brillant, uvurderligt! Don't knock it till you've tried it...
Jeg vil lige fortaelle jer om en ny opdagelse jeg har gjort mig i samarbejde med Maria - nemlig; Churros! En doughnut-agtig dej der bliver friturestegt og serveres enten med karamel i, eller med sukker paa... Saelges paa gadehjoerner og er aldeles vanedannende. Vi har gjort drengene opmaerksomme paa denne delikate snack, og nu er vi alle fire ret glade for vores faste churro-mand der staar tyve meter fra drengenes hus. Han ved hvad vi skal have, og han er altid kun 5 min. vaek. Perfekt! Det er ikke sjaeldent Maria og mig faar sagt "Aah, jeg kunne godt spise 4 milliarder churros" naar vi kommer hjem fra skole, og da de smaa kun koster 50 centimos for fem stks, er det meget svaert at modstaa fristelsen...Saa hermed en opfordring til at lade sig friste hvis man nogensinde skulle krydse en churro-mands vej!
Ellers har vi vaeret paa en lille weekend tur nordoest for Lima! Seks timer i bus til en lille by ved navn Churin - der er kendt for sin smukke natur og helende kilder. Busturen var en oplevelse i sig selv..For det foerste bliver al billetsalg ordnet haandskrevet - hvilket, forestiller jeg mig i hvert fald, skyldte heftig diskution om pladser begge veje. Lidt irriterende at faa draeberblikket af en sur mama med 80'er hestehale, naar man sidder paa den plads der hoejt og tydeligt staar paa billetten, og saeddet desuden er saa smaat, at man knap nok kan bevaege arme eller ben! For det andet gaar de ikke saa meget op i at lave veje i Peru - tilsyneladende. Saadan et dejligt oerken slash bjerglandskab skal det ikke saenke farten, paa trods af sten og diverse smaabakker. Saa jeg vaagnede omkring kl. 01.00 om natten og taenkte "Hvem har sat firkantede hjul paa bussen?", "Han skal da fyres!!", hvorefter jeg ikke kunne lukke et oeje pga. den hoppende bus der fortsat koerte gennem landskabet, som var det det gale hus i Tivoli. Faktisk kan man helt opgive nogen form for tidsfordriv - som fx at drikke vand...For bussen har ca. samme effekt som hvis en fuldvoksen mand tog dig i begge arme, og ruskede og rystede dig som en slatten klud. Saa forsoeget paa at slukke toersten bliver naermere til et flashback til barndommen, hvor handlingen at foere en flaske til sin mund var en udfordring af den svaereste grad.
Synes godt Peru kunne investere lidt i deres veje - vi er nogle stykker der gerne vil undgaa at faa hjernerystelse, og haelde vand ud over os selv, naar vi skal koere i bus i seks timer!
Udover busturen var den en fabelagtig weekend. Solen skinnede, vi drak Inca-oel, badede i helende kilder, spiste morgenmad hos en dame der fik 20 minus 2 til at give 17 og besoegte en karaoke-bar der ikke havde noget karaoke-anlaeg!
Nu kan jeg kun glaede mig til at vejret her ogsaa indeholder sol - saa vores vasketoej ikke tager 3 dage om at toerre! Ellers kan jeg lige naevne vores husmus, som jeg har doebt "Donna Rosina Di Gampocorta". Hun fes ind paa vores vaerelse en morgen, men er nu er hun flyttet ud under koekkenvasken - der er ogsaa en bedre buffet, saa det forstaar jeg godt!
Det var alt for denne gang. Er begyndt paa min undervisning i dag, men det maa I hoerer om lidt senere...Haaber alt er vel i Danmark - og at I ikke syner helt hen i vinterdepression allesammen!
Karma og kindkys
Ane
Post scriptum: Hvis I nogensinde koerer i bus om natten, og I har stillehavet brusende til hoejre for jer, og Limas gadelys som et gult spindelvaev til venstre - saa proev at skru op for nummer tre paa John Mayers album "Continuum". Fantastik, brillant, uvurderligt! Don't knock it till you've tried it...
tirsdag den 23. september 2008
Hablaba, hablabas, hablaba, hablabamos, hablaban..
Suk! Sidder i skrivende stund og funderer over, hvorledes jeg paa bedst mulig facon, kan formulere min frustration over det ordinferno der trives saa fortraeffeligt inde i mit stakkels kranium. Her kan jeg muligvis tilfoeje, at overskriften (til de mindre erfarne spansktalere) ikke er - hvad det umiddelbart syner som - det rene volapyk, men verbet "Hablar", "at tale", boejet i datiden imperfektum! "Imperfektum", der gaar haand i haand med sin soester "Praeteritum", den anden dejlige datidsform jeg er blevet saa svaert glad for de sidste par dage... Til alle jer der ikke er klar over det - saa har jeg jo altid vaerdsat grammatik urolig meget, og hvis jeg selv skal sige det - var det nok mig der altid sad paa foerste raekke med oerene spidsede da vi gennemgik det i gymnasiet! Hvilket kaos ville der ikke befinde sig i mine tanker, for ikke at naevne mine sirligt nedskrevede notater - uden grammatik! Pris Herren for dette fantastiske hjaelpemiddel...
...Nuvel - jeg har jo betalt for det her spanskkursus, saa jeg kan vel ligesaa godt faa noget ud af det! Saa meget som muligt, omend ikke andet. Det er bare saa daelens besvaerligt naar man konstant bliver udsat, eller udsaetter sig selv for misforstaaelser - og langsomt udvikler en lyst til at formulere sig klart og tydeligt paa sit modersmaal (Isaer fordi man lige har laest "Babettes gaestebud" af Karen Blixen, og derfor pludseligt udvikler en forkaerlighed for gamle, svundne danske ord!). Saa misforstaaelser er der masser af...
1: Jeg siger "sit-ups!" og min laerer siger "Yesyes", saetter sig paa hug og hopper op og ned som for at demonstrere "sit, up, sit, up"...Oh ak oh ve!
2: Taxachauffoeren siger "14 soles" og vi bliver sure...40 soles er fandeme lige i overkanten naar man forventer 15!!!
3: Jeg bliver sat til at beskrive udseendet paa min "ideelle mand" (hvad er det ogsaa for en latterlig opgave?)..Idet jeg siger "stort/meget haar"(en simple maade at sige, han ikke skal vaere skaldet paa!) faar min laerer et meget maerkeligt ansigtsudtryk! Hvad jeg tilsyneladende lige har sagt er, at han gerne maa have store...testikler! Ja! Tror aldrig jeg har oplevet en SAA akavet stemning i hvad der virkede som en evighed..paa trods af, at jeg gladeligt griner af mig selv - hjalp det ikke rigtigt paa situationen!! (Haar = pelo/cabella, "bold" = pelota, Ane siger "grande pelotas!"...Good one, Ane!!!)
...og saadanne smaa udfordringer oplever jeg jo dagligt! Det er skoent! Og mht. datiderne, saa har jeg, i min forvirring, besluttet altid at tale i "dramatisk nutid" i stedet for datid...saa er man ogsaa lidt mere spaendende og teatralsk at hoere paa - og hvem vil ikke gerne det?
Det var vidst alt for denne gang. Jeg kan da lige afslutningsvis komme med et citat fra "Babettes gaestebud":
..Det er da smukt :)
Ciao
...Nuvel - jeg har jo betalt for det her spanskkursus, saa jeg kan vel ligesaa godt faa noget ud af det! Saa meget som muligt, omend ikke andet. Det er bare saa daelens besvaerligt naar man konstant bliver udsat, eller udsaetter sig selv for misforstaaelser - og langsomt udvikler en lyst til at formulere sig klart og tydeligt paa sit modersmaal (Isaer fordi man lige har laest "Babettes gaestebud" af Karen Blixen, og derfor pludseligt udvikler en forkaerlighed for gamle, svundne danske ord!). Saa misforstaaelser er der masser af...
1: Jeg siger "sit-ups!" og min laerer siger "Yesyes", saetter sig paa hug og hopper op og ned som for at demonstrere "sit, up, sit, up"...Oh ak oh ve!
2: Taxachauffoeren siger "14 soles" og vi bliver sure...40 soles er fandeme lige i overkanten naar man forventer 15!!!
3: Jeg bliver sat til at beskrive udseendet paa min "ideelle mand" (hvad er det ogsaa for en latterlig opgave?)..Idet jeg siger "stort/meget haar"(en simple maade at sige, han ikke skal vaere skaldet paa!) faar min laerer et meget maerkeligt ansigtsudtryk! Hvad jeg tilsyneladende lige har sagt er, at han gerne maa have store...testikler! Ja! Tror aldrig jeg har oplevet en SAA akavet stemning i hvad der virkede som en evighed..paa trods af, at jeg gladeligt griner af mig selv - hjalp det ikke rigtigt paa situationen!! (Haar = pelo/cabella, "bold" = pelota, Ane siger "grande pelotas!"...Good one, Ane!!!)
...og saadanne smaa udfordringer oplever jeg jo dagligt! Det er skoent! Og mht. datiderne, saa har jeg, i min forvirring, besluttet altid at tale i "dramatisk nutid" i stedet for datid...saa er man ogsaa lidt mere spaendende og teatralsk at hoere paa - og hvem vil ikke gerne det?
Det var vidst alt for denne gang. Jeg kan da lige afslutningsvis komme med et citat fra "Babettes gaestebud":
""Miskundhed og sandhed moedes, mine venner", sagde general Löwenhielin. "Retfaerd og fryd skulle kysse hinanden". Han tog ordet med den klare og klangfulde stemme, som havde runget paa eksercerpladser og genlydt, melodioest moduleret, i kongelige sale."
Ciao
tirsdag den 16. september 2008
Om fest og andre svaere situationer!
Det er tirsdag, kl. er 12.46, jeg er rimelig traet foeler jeg...Ved ikke om det er pga. huset der naesten er aedt op af svamp og fugt - og derfor afgiver sloevende dampe, eller om det bare er fordi jeg befinder mig i en kronisk tilstand af sprogforvirring og hjernebryderi!! Uanset hvad - saa ser min seng meget appetitlig ud, hvilket tanken om to timers spansk i eftermiddag ikke just goer... Nuvel - jeg skal jo igennem det! Og Dustin Hoffman er ikke den vaerste..
..Og nu til nyhederne slash nye kulturclashes! Som fornaevnt skulle vi i byen fredag aften med nogle af de andre unge laerere fra Cepromup! Jeg havde vaeret i bad og taget mascara paa - bare for at vaere lidt crazy, og glaedet mig til at komme lidt ud og se andet end mit vaerelse!! Maria og jeg blev hentet af Jackie omkring halv elleve og tog saa med hendes veninder og drengene mod Don Hugo - en bar ti min. herfra i bus!! Meget hyggelig halbal stemning i det store blikskur med liveband og hele molevitten..Godt nok var der ikke saa mange mennesker, men vi fik fyret op for noget vino og os danskere kiggede med gru paa, da hele flokken indtog dansegulvet lige idet den foerste salsa rytme ramte deres oerer... Ja - jeg har altsaa erfaret ret hurtigt, at man ikke gaar ud uden at danse. De synes vi er ret komiske/maerkvaerdige naar vi bare sidder og snakker lidt...Saa jeg trak den saa laenge jeg kunne, og haabede alle andre havde drukket lidt mere vino foer jeg vovede mig ud paa dansegulvet! Det gik jo uden den store ydmygelse..jeg fandt et lille hjoerne til de sidste par minutter - og sat mig efterfoelgende meget hurtigt ned igen!! Efter lidt tid paa Don Hugo, besluttede vi os for at tage paa disko dasko...og det korte af det lange er, at vi fandt et lille halvtomt sted - hvor vi sagtens kunne fylde hele dansegulvet! Dansede salsa og cumbia i flere timer, og tog saa hjem omkring kl. tre! Super hyggeligt! Vi fandt saa senere ud af, at den lille "hyggelige" sted normalvis er en hardcore boesse bar med masser af slaaskampe...Fuldstaendigt udelukket for os!! Ups!Heldigvis gik alt jo uden problemer!!
..Loerdag var vi inviteret til familiefest hos Jackie! En traditionel fest de holder hvert aar for at fejre en helgen jeg ikke kan huske navnet paa...Sanct Mi-et-eller-andet!! Det er vidst lidt en blanding af katolicisme og deres gamle inkatro...Anywho - der var en ceremoni i en lille katolsk kirke, og vi havde sagt vi gerne ville med! Det var ogsaa noget af en oplevelse..Vi forstod jo ikke rigtig nogetsomhelst, men proevede at rejse os op naar de gjorde det, klappe med osv.! Nogle baenke foran os, stod en rigtig creepy mand der gentagne gange vendte sig om og gloede helt uhaemmet mod Nanna og mig - og lige idet vi staar og snakker om hvor klam han er begynder folk at klappe...Vi klapper bare med, uvidende om grunden og hvisker videre!! Efter et par sekunders klappen kigger vi op og ser, at hele salen har vendt sig mod os - og vi staar derfor og snakker - foran alle, mens vi klapper af os selv! Flot klaret!!! De er, tilsyneladende, allesammen saa glade for at se os..at de gerne vil applause os - og vifte os op til alteret foran praesten. Da vi kommer op til praesten forsoeger han at hilse paa engelsk: "Good morning" siger han hoejt og tydeligt i sin mikrofon! Vi smiler bare og nikker!! Efter en lille "Bienvenido a Peru" tale, faar vi kindkys af alle og ceremonien slutter... Maerkeligt at de er SAA glade for udlaendinge, men meget hyggeligt!
..Efterfoelgende tager vi med om til Jackies mosters hjem for at feste! Vi kommer ind i et stort, hvidt garage-lignende rum hvor der er sat to kaempe hoejtalere op, et alter i hjoernet og plasticstole langs vaeggen. Paa vaeggene er der pyntet op med gule og roede balloner og baand, men de ser lidt ensomme ud som de haenger der paa de store hvide betonvaegge... Vi faar hilst lidt hist og pist, sat os ned - og faar serveret smaa smoothies af jordbaer. De ryger da i hvert fald lige ned i loegnhalsen - og det er foerst efter en tre stykker jeg finder ud af de indholder "Pisco"..en meget staerk peruansk drik. Saa proevde jeg at drikke lidt langsommere efter det..det gik ikke saa godt!! Efter lidt tid (og lidt for faa smoothies) begynder de at danse..Jeg sidder bare og krummer taer, haabende ingen vil byde mig op! Det kan ikke lade sig goere! Selvfoelgelig er det ham den klamme onkel i den brune floejlsjakke, med det fedtede haar og de raadne taender der ber mig om en dans...For hoevled - jeg kan ikke faa mig selv til at sige nej tak, naar jeg saadan er inviteret til fest!! Aah gud hvor han lugtede ud af munden...Da jeg tror sangen er slut, spaener jeg mod min plads og faar kun lige sat mig foer en faetter paent staar og bukker foran mig! Smilende accepterer jeg en dans cumbia!! Den mest akavede dans jeg nogensiden han proevet...Faktisk gaar man bare paa stedet foran hinanden - lidt frem og tilbage. Ved ikke om han var genert eller hvad, men han turde i hvert fald ikke rigtig kigge mig i oejnene...og saadan stod vi saa i 5 min eller lign.! Han havde da lige faaet lidt parfume paa den dag, skal jeg love for, saa jeg kunne faktisk bare gaa frem og tilbage og indaande hans cologne, udaande hans cologne, indaande...osv! Yikes!
..Efter det proevde jeg at se meget sur ud - og slap faktisk for flere pinlige episoder! Var overhovedet ikke oplagt efter fredagens eskapader - og vi tog allesammen ret tidligt hjem. Er selvfoelgelig meget taknemlig for at blive inviteret, og havde jeg koert lidt flere smoothies indenbors - kunne jeg nok godt ha danset med samtlige onkler og faetre i lokalet..det maa blive en anden gang!! Nu vil jeg ikke skrive mere...har vidst skrevet rigeligt!! Haaber ikke det bliver for langt og kedeligt!!??
Knus knus og atter knus
..Og nu til nyhederne slash nye kulturclashes! Som fornaevnt skulle vi i byen fredag aften med nogle af de andre unge laerere fra Cepromup! Jeg havde vaeret i bad og taget mascara paa - bare for at vaere lidt crazy, og glaedet mig til at komme lidt ud og se andet end mit vaerelse!! Maria og jeg blev hentet af Jackie omkring halv elleve og tog saa med hendes veninder og drengene mod Don Hugo - en bar ti min. herfra i bus!! Meget hyggelig halbal stemning i det store blikskur med liveband og hele molevitten..Godt nok var der ikke saa mange mennesker, men vi fik fyret op for noget vino og os danskere kiggede med gru paa, da hele flokken indtog dansegulvet lige idet den foerste salsa rytme ramte deres oerer... Ja - jeg har altsaa erfaret ret hurtigt, at man ikke gaar ud uden at danse. De synes vi er ret komiske/maerkvaerdige naar vi bare sidder og snakker lidt...Saa jeg trak den saa laenge jeg kunne, og haabede alle andre havde drukket lidt mere vino foer jeg vovede mig ud paa dansegulvet! Det gik jo uden den store ydmygelse..jeg fandt et lille hjoerne til de sidste par minutter - og sat mig efterfoelgende meget hurtigt ned igen!! Efter lidt tid paa Don Hugo, besluttede vi os for at tage paa disko dasko...og det korte af det lange er, at vi fandt et lille halvtomt sted - hvor vi sagtens kunne fylde hele dansegulvet! Dansede salsa og cumbia i flere timer, og tog saa hjem omkring kl. tre! Super hyggeligt! Vi fandt saa senere ud af, at den lille "hyggelige" sted normalvis er en hardcore boesse bar med masser af slaaskampe...Fuldstaendigt udelukket for os!! Ups!Heldigvis gik alt jo uden problemer!!
..Loerdag var vi inviteret til familiefest hos Jackie! En traditionel fest de holder hvert aar for at fejre en helgen jeg ikke kan huske navnet paa...Sanct Mi-et-eller-andet!! Det er vidst lidt en blanding af katolicisme og deres gamle inkatro...Anywho - der var en ceremoni i en lille katolsk kirke, og vi havde sagt vi gerne ville med! Det var ogsaa noget af en oplevelse..Vi forstod jo ikke rigtig nogetsomhelst, men proevede at rejse os op naar de gjorde det, klappe med osv.! Nogle baenke foran os, stod en rigtig creepy mand der gentagne gange vendte sig om og gloede helt uhaemmet mod Nanna og mig - og lige idet vi staar og snakker om hvor klam han er begynder folk at klappe...Vi klapper bare med, uvidende om grunden og hvisker videre!! Efter et par sekunders klappen kigger vi op og ser, at hele salen har vendt sig mod os - og vi staar derfor og snakker - foran alle, mens vi klapper af os selv! Flot klaret!!! De er, tilsyneladende, allesammen saa glade for at se os..at de gerne vil applause os - og vifte os op til alteret foran praesten. Da vi kommer op til praesten forsoeger han at hilse paa engelsk: "Good morning" siger han hoejt og tydeligt i sin mikrofon! Vi smiler bare og nikker!! Efter en lille "Bienvenido a Peru" tale, faar vi kindkys af alle og ceremonien slutter... Maerkeligt at de er SAA glade for udlaendinge, men meget hyggeligt!
..Efterfoelgende tager vi med om til Jackies mosters hjem for at feste! Vi kommer ind i et stort, hvidt garage-lignende rum hvor der er sat to kaempe hoejtalere op, et alter i hjoernet og plasticstole langs vaeggen. Paa vaeggene er der pyntet op med gule og roede balloner og baand, men de ser lidt ensomme ud som de haenger der paa de store hvide betonvaegge... Vi faar hilst lidt hist og pist, sat os ned - og faar serveret smaa smoothies af jordbaer. De ryger da i hvert fald lige ned i loegnhalsen - og det er foerst efter en tre stykker jeg finder ud af de indholder "Pisco"..en meget staerk peruansk drik. Saa proevde jeg at drikke lidt langsommere efter det..det gik ikke saa godt!! Efter lidt tid (og lidt for faa smoothies) begynder de at danse..Jeg sidder bare og krummer taer, haabende ingen vil byde mig op! Det kan ikke lade sig goere! Selvfoelgelig er det ham den klamme onkel i den brune floejlsjakke, med det fedtede haar og de raadne taender der ber mig om en dans...For hoevled - jeg kan ikke faa mig selv til at sige nej tak, naar jeg saadan er inviteret til fest!! Aah gud hvor han lugtede ud af munden...Da jeg tror sangen er slut, spaener jeg mod min plads og faar kun lige sat mig foer en faetter paent staar og bukker foran mig! Smilende accepterer jeg en dans cumbia!! Den mest akavede dans jeg nogensiden han proevet...Faktisk gaar man bare paa stedet foran hinanden - lidt frem og tilbage. Ved ikke om han var genert eller hvad, men han turde i hvert fald ikke rigtig kigge mig i oejnene...og saadan stod vi saa i 5 min eller lign.! Han havde da lige faaet lidt parfume paa den dag, skal jeg love for, saa jeg kunne faktisk bare gaa frem og tilbage og indaande hans cologne, udaande hans cologne, indaande...osv! Yikes!
..Efter det proevde jeg at se meget sur ud - og slap faktisk for flere pinlige episoder! Var overhovedet ikke oplagt efter fredagens eskapader - og vi tog allesammen ret tidligt hjem. Er selvfoelgelig meget taknemlig for at blive inviteret, og havde jeg koert lidt flere smoothies indenbors - kunne jeg nok godt ha danset med samtlige onkler og faetre i lokalet..det maa blive en anden gang!! Nu vil jeg ikke skrive mere...har vidst skrevet rigeligt!! Haaber ikke det bliver for langt og kedeligt!!??
Knus knus og atter knus
onsdag den 10. september 2008
"Bailar, bailar!!!"
¡Hola!
Klokken er pt. 14.36 (21.36 i Dk..det er saa underligt! Synes stadig det er sjovt!!!)...Og jeg er lige hjemme i min pause for at spise frokost og slappe lidt af inden min naeste halvdel spanskundervisning med Luis!!...En meget hyggelig, smaaforvirret lille mand der ligner en sydamerikansk udgave af Dustin Hoffman!!! Han spoerger mig tre gange i loebet af en lektion hvor gammel jeg er...Ved ikke om det er fordi han glemmer det, eller synes det skal oeves meget! Jeg faar da i hvert fald oevet det...Han siger jeg har et meget naturligt spansk - og troede jeg havde rejst i Spanien, saa nu er han min yndlingslaerer :)
Tre underlige ting i Peru:
1: Deres morgenbroed!
2: Doedsensfarlige brusebade
3: Doedsenspinlige Baby Showers!!!
Yes - for det foerste deres morgenbroed! Hvad freakin' sker der? De bager saadan noget fransk broed som de er meget stolte af, og som er meget luftigt (og det skal jeg da lige love for)..Naar man sidder om morgenen og har en rigtig god appetit, bliver man lige skuffet hver gang man skaere broeddet over og sidder med to skaller af mel...Hvor blev broeddet af??? Det er som at tage en bolle, pille al indmaden ud og putte syltetoej paa skorpen!! Meget, meget luftigt, fint fransk broed...Ja hip hurra!
For det andet har de en brusekabine der meget vel kunne bruges paa doedsgangen i Sing Sing! Idet de har et elektrisk system der varmer vandet op, har de aabenbart taenkt, at den smarteste loesning ville vare at fyre ledningen direkte ind i bruseren...(?)..med det resultat at man faar sygt meget stoed hvis man proever at skrue op for vandet! Ja, jeg frygtede da naermest for mit liv den foerste gang jeg skulle i bad...Og det varme vand, det er der ikke noget af! Inde i mit hoved er livstruende og iskoldt ikke det mest tillokkende, saa lange bade bliver der ikke saa meget af...Faktisk har jeg helt opgivet at taende for doedskontakten - saa nu er det bare iskoldt!
Baby Showers! Yikes! Har lige haft min debut idag, og det gik naermest udelukkende ud paa at gemme sig bag de andre og haabe klovnen ikke valgte en til at danse rundt med en gave...Kort fortalt er det en fest for den kommende mor, hvor hun faar gaver til barnet og folk oensker hende tillykke. Der er snacks, sodavand, og pyntet paent op med balloner og diverse papbaby'er af glimmer og hvad har vi...Det er saa aabenbart en tradition at hyre en klovn til at - som klovnes jobs er oftes - vaere sjov! I det her tilfaelde sad moderen Vivianna paa en stol, klovnen stod ved siden af og gik systematisk igennem gavebordet, mens han for hver gave udpegede èn til at danse op med den til Vivanna, foran alle de andre der sad i en rundkreds rundt om! Pisse fedt naar man ikke forstaar en bjaelde, og desuden synes ham klovnen var ret creepy...Lauge fik dog paa en eller ande maade rakt haanden op, da klovnen viftede med vores gave - og blev selvfolgelig peget paa med beskeden "Bailar!!"...Han tog det som en mand, og fyrede op for noget diskodans til stor begejstring for hele selskabet!!! Jeg blev senere hevet ud til en lille duet med klovnen..men paa davaerende tidspunkt var vi naesten allesammen blev ydmyget, saa det var ikke saa slemt (kunne dog godt ha brugt en drink foerst)!!
..Er sikker paa jeg nok skal roedme en del gange endnu! Saadan gaar det tit naar to kulturer moedes..men det er ogsaa meget fedt :)! Paa fredag skal vi til foedselsdag hos èn vi ikke ved hvem er, og paa pub med dem om aftenen..De lader til at glaede sig meget til at se de hvide mennesker danse!!! Shit! Men glaeder mig nu meget, de er utrolig soede til at invitere os med til ting - saa det goer ikke saa meget man ser dum ud naar man danser..
Har ikke tid til mere..skal snart til undervisning!
Ciao <3
Klokken er pt. 14.36 (21.36 i Dk..det er saa underligt! Synes stadig det er sjovt!!!)...Og jeg er lige hjemme i min pause for at spise frokost og slappe lidt af inden min naeste halvdel spanskundervisning med Luis!!...En meget hyggelig, smaaforvirret lille mand der ligner en sydamerikansk udgave af Dustin Hoffman!!! Han spoerger mig tre gange i loebet af en lektion hvor gammel jeg er...Ved ikke om det er fordi han glemmer det, eller synes det skal oeves meget! Jeg faar da i hvert fald oevet det...Han siger jeg har et meget naturligt spansk - og troede jeg havde rejst i Spanien, saa nu er han min yndlingslaerer :)
Tre underlige ting i Peru:
1: Deres morgenbroed!
2: Doedsensfarlige brusebade
3: Doedsenspinlige Baby Showers!!!
Yes - for det foerste deres morgenbroed! Hvad freakin' sker der? De bager saadan noget fransk broed som de er meget stolte af, og som er meget luftigt (og det skal jeg da lige love for)..Naar man sidder om morgenen og har en rigtig god appetit, bliver man lige skuffet hver gang man skaere broeddet over og sidder med to skaller af mel...Hvor blev broeddet af??? Det er som at tage en bolle, pille al indmaden ud og putte syltetoej paa skorpen!! Meget, meget luftigt, fint fransk broed...Ja hip hurra!
For det andet har de en brusekabine der meget vel kunne bruges paa doedsgangen i Sing Sing! Idet de har et elektrisk system der varmer vandet op, har de aabenbart taenkt, at den smarteste loesning ville vare at fyre ledningen direkte ind i bruseren...(?)..med det resultat at man faar sygt meget stoed hvis man proever at skrue op for vandet! Ja, jeg frygtede da naermest for mit liv den foerste gang jeg skulle i bad...Og det varme vand, det er der ikke noget af! Inde i mit hoved er livstruende og iskoldt ikke det mest tillokkende, saa lange bade bliver der ikke saa meget af...Faktisk har jeg helt opgivet at taende for doedskontakten - saa nu er det bare iskoldt!
Baby Showers! Yikes! Har lige haft min debut idag, og det gik naermest udelukkende ud paa at gemme sig bag de andre og haabe klovnen ikke valgte en til at danse rundt med en gave...Kort fortalt er det en fest for den kommende mor, hvor hun faar gaver til barnet og folk oensker hende tillykke. Der er snacks, sodavand, og pyntet paent op med balloner og diverse papbaby'er af glimmer og hvad har vi...Det er saa aabenbart en tradition at hyre en klovn til at - som klovnes jobs er oftes - vaere sjov! I det her tilfaelde sad moderen Vivianna paa en stol, klovnen stod ved siden af og gik systematisk igennem gavebordet, mens han for hver gave udpegede èn til at danse op med den til Vivanna, foran alle de andre der sad i en rundkreds rundt om! Pisse fedt naar man ikke forstaar en bjaelde, og desuden synes ham klovnen var ret creepy...Lauge fik dog paa en eller ande maade rakt haanden op, da klovnen viftede med vores gave - og blev selvfolgelig peget paa med beskeden "Bailar!!"...Han tog det som en mand, og fyrede op for noget diskodans til stor begejstring for hele selskabet!!! Jeg blev senere hevet ud til en lille duet med klovnen..men paa davaerende tidspunkt var vi naesten allesammen blev ydmyget, saa det var ikke saa slemt (kunne dog godt ha brugt en drink foerst)!!
..Er sikker paa jeg nok skal roedme en del gange endnu! Saadan gaar det tit naar to kulturer moedes..men det er ogsaa meget fedt :)! Paa fredag skal vi til foedselsdag hos èn vi ikke ved hvem er, og paa pub med dem om aftenen..De lader til at glaede sig meget til at se de hvide mennesker danse!!! Shit! Men glaeder mig nu meget, de er utrolig soede til at invitere os med til ting - saa det goer ikke saa meget man ser dum ud naar man danser..
Har ikke tid til mere..skal snart til undervisning!
Ciao <3
mandag den 8. september 2008
Ena Martinsen Norup
Yes! Endelig har jeg mulighed for at skrive lidt blog. Sidder pt. paa laerervaerelset paa Cepromup, og venter paa min foerste spansktime kl. 12! Klokken er nu 10.55 - og idet man bruger "peruansk tid" her, kan jeg vidst godt regne med det foerst bliver 12.15...dvs. jeg har god tid!!!
Hvordan skal jeg naesten starte - det har ikke varet andet end et vaeld af indtryk fra vi koerte afsted fra lufthaven! Sikke noget slum... Maria og jeg blev hentet af en mand i lufthavnen der ikke talte et ord engelsk, og koerte i en gul si af en bil. Turen var dog fornoejelig - paa trods af, at vi havde rejst i 24 timer og kun sovet sammenlagt 4 af dem ca.!! Det overraskede mig, at vi koerte direkte ud forbi faldefardige huse, mennesketomme gader, skrald alle steder og blev moedt af en ram lugt af forurening! Gule gadelamper der lyste op ude i horisonten, og en enkelt Jesusfigur der tonede oplyst op paa en bakke... Jeg havde nok regnet med en stoerre kontrast af miljoeet fra lufthavnen til vores kvarter, men det skulle jeg senere erfare!
Da vi endelig kom frem til vores hus kl. 06 om morgenen lokal tid, betalte chauffoeren 20 dollars og hilste paent paa vores vaert Elias - fik vi fremvist vores vaerelse, og blev fortalt at vi skulle have lov til at hvile os idag... med den besked gik han i seng og overlod os til vores kulturchok! Jeg var graedefaerdig! Ikke nok med at jeg var kold, traet og sulten - jeg sad ogsaa i et koldt, groent betonrum med traemmer for vinduet, svamp i loftet og en doer der vaerken var taet eller kunne lukkes helt. Sengene var redt paent op, men alt var fugtigt og lugtede en anelse af klorin. Maria var smart og tog sin sovepose frem, men jeg var staedig og ville absolut ligge i sengen. "Hvis de kan her, saa kan jeg fandeme ogsaa"....det kunne jeg bare ikke! Efter en times tid, hvor ingen af os var faldt i soevn - og jeg stadig hundefroes, kapitulerede jeg og hentede min sovepose. Idet jeg traeder ud af sengen saetter jeg foden lige ned i en kaempe vandpyt der er sevet ind under doeren, og nu ligger truende paa vores kolde stengulv. Der var jeg godt nok ynkelig, og ville helst tage lige direkte hjem i min seng i Danmark!! Fik dog hentet min sovepose, fik varmen og faldt endelig i soevn!!
Da vi stod op onsdag den 3. efter en turbulent morgen/nat/tidsforvirring fik vi hilst paa chefen i huset - Maria! Elias' hustru der havde sat morgenmad frem til os... Boller, kaffe og avocado! Vi spiste i ro og fred mens hun passede sit arbejde (hun er saelger i et make-up firma, og tager telefonen fra sit hjem!)...Vi foelte os allerede i lidt bedre humoer - og siden dengang er det kun gaaet op ad bakke!!
Sikke en soed familie! Heldigvis! Efterhaanden virker den manglende isolering, traekket, svampen, de smadrede ruder, det manglende toiletbraet, den sporadiske elektricitet slash forbindelse som bagateller... Familien er skoen, og de faar os til at foele os hjemme. Elias, Maria og deres datter Anna Christina ser os som en del af familien - og efter et par dage synes vi efterhaanden vi bor i det rene luksus. Vi har saagar kabel-tv og internet....
Men apropos kontrasterne - saa finder man hurtigt ud af, praecis hvor fattigt man bor, bare man koerer 20 min i sydlig retning, og kommer taettere paa Lima centrum. Lige pludselig ser man store biler, butikker og huse der rent faktisk er bygget faerdigt og ser velfungerende ud!!! Saa forskellen mellem rig og fattig er enorm. Naar det saa er sagt saa ser vi ingen tiggere paa gaden i Villa el Salvador - og de eneste der strejfer er de ejerloese hunde, der er meget venlige!!! Det sociale mellem nabo og nabo lader til at vaere solidt, og jeg har ikke foelt mig utryg endnu... defor gaar vi dog aldrig alene, og helst ikke for sent om aftenen. Man kan godt maerke, at man er interessant med sin lyse hud - og selvom jeg har fedtet haar, ingen make-up paa, og ikke har skiftet t-shirt i tre dage - saa synes de stadig jeg er en foxy lady...(kunne jeg godt bruge lidt mere af derhjemme!!).
Jeg vil ikke fortaelle saa meget mere nu! Begynder engelsk undervisning i naeste uge, og det bliver spaendende...Foeler mig virkelig glad, og har lyst til at staa op kl. otte om morgenen og komme igang!!! Alle er saa imoedekommende og ivrige efter at laere...det smitter!!
Billederne maa vente - har ikke tid lige nu...men haaber jeg kan smide nogen op inden laenge - saa I kan se hvordan her ser ud :)
Haaber I har det godt i Danmark...jeg savner jer ikke, endnu!!
Kys og knus
Hvordan skal jeg naesten starte - det har ikke varet andet end et vaeld af indtryk fra vi koerte afsted fra lufthaven! Sikke noget slum... Maria og jeg blev hentet af en mand i lufthavnen der ikke talte et ord engelsk, og koerte i en gul si af en bil. Turen var dog fornoejelig - paa trods af, at vi havde rejst i 24 timer og kun sovet sammenlagt 4 af dem ca.!! Det overraskede mig, at vi koerte direkte ud forbi faldefardige huse, mennesketomme gader, skrald alle steder og blev moedt af en ram lugt af forurening! Gule gadelamper der lyste op ude i horisonten, og en enkelt Jesusfigur der tonede oplyst op paa en bakke... Jeg havde nok regnet med en stoerre kontrast af miljoeet fra lufthavnen til vores kvarter, men det skulle jeg senere erfare!
Da vi endelig kom frem til vores hus kl. 06 om morgenen lokal tid, betalte chauffoeren 20 dollars og hilste paent paa vores vaert Elias - fik vi fremvist vores vaerelse, og blev fortalt at vi skulle have lov til at hvile os idag... med den besked gik han i seng og overlod os til vores kulturchok! Jeg var graedefaerdig! Ikke nok med at jeg var kold, traet og sulten - jeg sad ogsaa i et koldt, groent betonrum med traemmer for vinduet, svamp i loftet og en doer der vaerken var taet eller kunne lukkes helt. Sengene var redt paent op, men alt var fugtigt og lugtede en anelse af klorin. Maria var smart og tog sin sovepose frem, men jeg var staedig og ville absolut ligge i sengen. "Hvis de kan her, saa kan jeg fandeme ogsaa"....det kunne jeg bare ikke! Efter en times tid, hvor ingen af os var faldt i soevn - og jeg stadig hundefroes, kapitulerede jeg og hentede min sovepose. Idet jeg traeder ud af sengen saetter jeg foden lige ned i en kaempe vandpyt der er sevet ind under doeren, og nu ligger truende paa vores kolde stengulv. Der var jeg godt nok ynkelig, og ville helst tage lige direkte hjem i min seng i Danmark!! Fik dog hentet min sovepose, fik varmen og faldt endelig i soevn!!
Da vi stod op onsdag den 3. efter en turbulent morgen/nat/tidsforvirring fik vi hilst paa chefen i huset - Maria! Elias' hustru der havde sat morgenmad frem til os... Boller, kaffe og avocado! Vi spiste i ro og fred mens hun passede sit arbejde (hun er saelger i et make-up firma, og tager telefonen fra sit hjem!)...Vi foelte os allerede i lidt bedre humoer - og siden dengang er det kun gaaet op ad bakke!!
Sikke en soed familie! Heldigvis! Efterhaanden virker den manglende isolering, traekket, svampen, de smadrede ruder, det manglende toiletbraet, den sporadiske elektricitet slash forbindelse som bagateller... Familien er skoen, og de faar os til at foele os hjemme. Elias, Maria og deres datter Anna Christina ser os som en del af familien - og efter et par dage synes vi efterhaanden vi bor i det rene luksus. Vi har saagar kabel-tv og internet....
Men apropos kontrasterne - saa finder man hurtigt ud af, praecis hvor fattigt man bor, bare man koerer 20 min i sydlig retning, og kommer taettere paa Lima centrum. Lige pludselig ser man store biler, butikker og huse der rent faktisk er bygget faerdigt og ser velfungerende ud!!! Saa forskellen mellem rig og fattig er enorm. Naar det saa er sagt saa ser vi ingen tiggere paa gaden i Villa el Salvador - og de eneste der strejfer er de ejerloese hunde, der er meget venlige!!! Det sociale mellem nabo og nabo lader til at vaere solidt, og jeg har ikke foelt mig utryg endnu... defor gaar vi dog aldrig alene, og helst ikke for sent om aftenen. Man kan godt maerke, at man er interessant med sin lyse hud - og selvom jeg har fedtet haar, ingen make-up paa, og ikke har skiftet t-shirt i tre dage - saa synes de stadig jeg er en foxy lady...(kunne jeg godt bruge lidt mere af derhjemme!!).
Jeg vil ikke fortaelle saa meget mere nu! Begynder engelsk undervisning i naeste uge, og det bliver spaendende...Foeler mig virkelig glad, og har lyst til at staa op kl. otte om morgenen og komme igang!!! Alle er saa imoedekommende og ivrige efter at laere...det smitter!!
Billederne maa vente - har ikke tid lige nu...men haaber jeg kan smide nogen op inden laenge - saa I kan se hvordan her ser ud :)
Haaber I har det godt i Danmark...jeg savner jer ikke, endnu!!
Kys og knus
Abonner på:
Opslag (Atom)
