..ja - det er maaske ikke den bedste reklame for mit fantastiske engelskkursus, men det er ogsaa svaert at laere dem alt paa en maaned...host host!
Som overskriften maaske hentyder - saa holdt mine dejlige elever en fabelagtigt afsked for mig paa min sidste dag. De havde allesammen taget peruansk mad med til en lille buffet - og saagar givet mig en fin gave (en peruansk taske jeg aldrig kommer til at bruge, men vaerdsaetter utrolig hoejt!) og skrevet et kort! Og naar nogle skriver:
"Thank you
for this weeks with you
and I wait that you remember us always"
Vanessa
"Anne
Thank you for to be ours teacher
If you need any thing my email is xxxxx
1.000 kisses for you of Lilian"
"You are very nice
I want that you happy for always and you remember us"
Enith
..osv. osv. - saa bliver man jo helt bloed om hjertet, og faar lyst til at tage sin store, roede rette-pen frem!
Ja, jeg blev virkelig roert - det er en god fornemmelse, at jeg har gjort noget de har sat pris paa. Helt fantastisk naar en elev fortaeller mig, at hun havde hoert om tidligere trommeslager fra The Beatles, Pete Best, i fjernsynet og taenkt "Aah - ham ved jeg hvem er, sejt!". Eller en anden elev der gerne ville laane den bog vi havde laest et uddrag fra - fordi han synes den var saa spaendende! Fedt. Fedt. Fedt. Volontoerarbejde - don't knock it till you've tried it!
Saa selvom de STADIG ikke kan stave mit navn med et n, aldrig kom til tiden, ikke gav mig saerlig konstruktiv kritik og ikke laeste lektier - saa kom jeg sgu til at holde af dem.
Det her bliver altsaa mit sidste blog-indlaeg fra Lima. For nu gaar turen videre til junglen efter et smut til Ecuador. Junglen - mmmmm; insekter, mudder, regn, 40 graders varme og insekter...skoent!
Hold jer muntre, mine trofaste laesere, jeg kommer snart tilbage :)
Ane
Ps. Jeg skrev mit navn paa tavlen de tre foerste dage med store, fede bogstaver! Hvor svaert kan det vaere at huske to vokaler og en konsonant? I don't get it! Fra nu af hedder jeg Anna...
fredag den 21. november 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)